Pardans er den perfekte sport og fritidsaktivitet til dig der gerne vil lære at danse, have socialt samvær og have det sjovt imens man er aktiv.
Vi sørger for den gode musik og for på mest professionelle vis at lære jer alle dansens kundskaber.
Let øvet: Det let øvede hold er for dig der har danset en sæson eller mere og som kender de grundlæggende trin i flere danse. Du kan starte nogle af dansene selv, og du begynder at få en god fornemmelse for at bevæge dig rundt på gulvet. Kort sagt, vi bygger videre på det du kan, finpudser trin og programmer og nyder den tid vi kan danse rundt til god musik. På dette hold har vi god tid til at komme igennem dansene og arbejde med både teknik og danseglæde.
Kontingent er 270 kr. pr. måned pr. person, der opkræves henholdsvis ved tilmelding og den første i hver måned (oktober til og med juni).
Sæsonen starter den 1. september og slutter midt i juni 2027.