SPORTSDANS & VILD MED DANS 💃🕺
Er du vild med dans og har lyst til at udvikle dig, få sved på panden og være en del af et stærkt dansefællesskab? Så har vi hold for dig, uanset om du er ny på gulvet eller allerede har erfaring.
På vores sportsdanshold bringer vi sportselementet ind i dansen med fokuseret og seriøs træning. Vi arbejder med både standard- og latindans, teknik, fysisk træning og udvikling. Der er plads til både dig, der danser som fritidssport og dig, der har ambitioner om at nå eliten. Undervisningen tilpasses den enkelte, så alle bliver udfordret på deres niveau.
På Vild med Dans kan børn og unge prøve kræfter med standard- og latindans i et sjovt og trygt miljø. Her kan man danse både solo og i par, og man behøver hverken tidligere erfaring eller en fast dansepartner. Der er mulighed for at danse for sjov, udvikle sig eller prøve kræfter med konkurrencer.
Vi har hold for både børn, unge og voksne, så uanset alder og niveau er der mulighed for at finde et hold, der passer til dig.
Vores hold:
• Vild med Dans børn og unge
• Sportsdans unge
• Sportsdans unge & voksne
• Sportsdans mandag
Kom og vær med – her er der plads til både danseglæde, ambitioner, udvikling og masser af energi! 💃🕺